Om Ungdomsskolen

Om Ungdomsskolen

Struer Ungdomsskole har forskellige ungemiljøer. Ungemiljøer med højt til loftet og plads til alle, men ikke til alt.

Struer Ungdomsskole tilbyder undervisning og aktiviteter i din fritid. Altså efter skole, i weekender og nogle gange i ferier. Du kan gå hos os fra det tidspunkt, hvor du begynder i 7. klasse, og indtil du bliver 18 år.

Uanset om du vælger at gå til masterchef, bolchekogning, parkour eller benzin i blodet, kan du regne med, at der er plads til alle i vores ungemiljøer, og at vi har det sjovt og lærerigt sammen. Du vil også få mulighed for at opleve nye sider af verden - og af dig selv.

 

 

Vi er stolte af medarbejderne i Ungdomsskolen. De leverer en intens, sjov og engageret indsats - og så er de ikke mindst super glade for at være sammen med unge mennesker som dig.

Her på vores hjemmeside kan du tilmelde dig de forskellige hold og aktiviteter. Vi har som altid forsøgt at give så mange forskellige tilbud og muligheder, at der gerne skulle være noget for enhver smag. Hvis du synes, at vi mangler noget - så skriv eller ring til os. Vi er altid meget interesseret i at høre din mening!

Vi håber, at du får en god, sjov og nyttig tid i Ungdomsskolen. Vi glæder os til at se dig!